Om portalen
Til forsiden
 
Geoemner Formidling Uddannelse Litteratur
Nationalkomiteen Lokaliteter Foreninger Centre og institutioner
 
 
Nationalkomiteen
 
 
Organisationsdiagram




 
  Nationalkomiteen for Geologi
Nationalkomitéen er nedsat af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (KDVS) med henblik på at repræsentere dansk geologi i, dels internationale fora så som IUGS, dels i almene nationale geologiske spørgsmål.

Vision:
  • Med støtte fra geologiske institutioner, forskningsmiljøer og andre aktører at repræsentere dansk geologi over for tredjepart
  • Være en synlig, kompetent og respekteret aktør
  • Være kendt i det geologiske samfund i Danmark og optræde som nationalt bindeled i fælles geologiske aktiviteter
Medlemsskab
Nationalkomitéen har op til 15 medlemmer, som repræsenterer følgende ansættelsessteder og institutioner:
  • Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
  • Dansk Geologisk Forening
  • Geologiske uddannelsessteder
  • Geologiske forskningsinstitutter
  • Geologiske arbejdspladser i offentligt regi
  • Geologiske arbejdspladser i privat regi
  • Geologisk Museum
  • De Danske Nationalkomitéer for Geofysik og Geografi
Medlemmerne bringes i forslag af Nationalkomitéen i samråd med ansættelsesstederne. Medlemsskabet godkendes af KDVS.

Struktur og funktioner
Medlemmernes funktionsperiode er 4 år. Genvalg kan finde sted. Nationalkomitéen vælger selv sin formand, næstformand og sekretær og fastlægger selv sin forretningsorden. Formanden og sekretæren varetager de løbende forretninger i Nationalkomitéen. Der holdes møde mindst én gang om året. Nationalkomitéen rapporterer hvert år til IUGS.
  I det omfang der foreligger rapporter fra danske IGCP-projekter (International Geological Correlation Programme), kan Nationalkomitéen koordinere årsrapporteringen til IGCP i Paris. Nationalkomitéen indsender sit årsbudget til KDVS. Nationalkomitéen samarbejder med de nordiske nationale IUGS komitéer.

Nationalkomiteens medlemmer:
Emnegrupper
Nationalkomiteen har nedsat en emnegruppe:
 

Har du forslag, tilføjelser eller rettelser, kontakt Redaktøren!