Udskriv
Sideopsætning
Reserver og produktion
Oliereserver
Verdens olie- og gasforekomster er ujævnt fordelt på kloden, og de fleste er bekendt med at specielt i Mellemøsten er reserverne meget store.

Kilde: BP Statistical Review of World Energy, 2014    Grafik: DONG Energy & Erik Nygaard, GEUS

Ved udgangen af 2013 udgjorde verdens samlede beviste reserver af olie 1688 mia. tønder.
(1 tønde råolie = 158,57 liter)

 

Ved udgangen af 2013 udgjorde verdens samlede beviste reserver af naturgas 186000 mia. m³.


Er verden alligevel på vej mod oliemangel? Til hvor mange år endnu har vi olie og gas i den danske undergrund? Hvad gør vi, når olien slipper op?

Spørgsmålene er mange og ikke altid lige simple at besvare. Men i dette kapitel skal nogle af de principper der styrer opgørelsen af oliereserver, og forventningerne til hvor langt de vil række, gennemgås. Informationerne omfatter uddrag af artikler fra Energistyrelsens hjemmeside og bidrag fra cand.scient. Kai Sørensen (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS)

Reserver og ressourcer
Hvad forstår vi ved reserver? Definitionen på en reserve, forudsætter bl.a. at den opgjorte reserve kan udvindes under nuværende økonomiske forhold, det vil sige med en økonomisk profit, samt med kendt udvindingsteknologi. Det er iøvrigt en forudsætning at reserverne er påvist og beregnet på grundlag af boringer. Der tages også hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med at opgøre reserver. Således skelnes der mellem beviste reserver (proven reserves), sandsynlige reserver (probable reserves) og mulige reserver (possible reserves). Til hver af disse kategorier er der tilknyttet usikkerhedsberegninger. Olie, der med en beregnet sandsynlighed kan være tilstede i prospekter, men som endnu ikke er påvist ved boringer, medregnes ikke i reserveopgørelser.

Når produktionen fra et oliefelt ophører, betyder det ikke, at feltet er tømt og at der ikke længere kan produceres olie. Produktionen ophører fordi omkostninger ved fortsat produktion overstiger værdien af den producerede olie.

Definitionen på reserver har således den indbyggede effekt, at når olieprisen stiger øges reserverne, idet produktionen nu fortsat giver profit frem til det tidspunkt, hvor salgsværdi og produktionsomkostninger igen balancerer.

Definitionen på reserver medfører også, at når indvindingsteknologien forbedres, øges reserverne i de felter, der er i produktion. Denne øgning hænger sammen med, at kun en vis brøkdel af den tilstedeværende olie i et felt vil kunne indvindes (indvindingsgraden). Denne brøkdel bruges i beregningen af feltets reserve. Når forståelsen af oliefeltet øges, og når teknikkerne til boring og reservoirbehandling forbedres, revideres indvindingsgraden, og reserverne genberegnes så og fordeles mellem de tre kategorier: beviste, sandsynlige og mulige. Erfaringen viser, at i langt de fleste tilfælde vokser indvindingsgraden over tid. Dette fænomen kaldes reservevækst.

Indvindingsgraden i et oliefelt varierer typisk mellem 20% og 60% afhængig bl.a. af reservoirets porøsitet, vandindhold og rumlige kompleksitet. Som vi skal se nedenstående, har denne reservevækst (reserve growth) haft overordentlig stor betydning for reserveopgørelsen gennem tiden, idet bedre boreteknologi, reservoirforståelse og reservoirbehandling har ført til betydeligt forbedrede indvindingsgrader.

Ved ultimative reserver forstås summen af den allerede producerede olie og de tilbageværende reserver. Dertil kommer nye fund. Forudsigelsen af de ultimative reserverer derfor en sum af tre tal: den øjeblikkelige reserve, den fremtidige forøgede indvinding,og omfanget af nye fund.

Oliemængder som forventes at være tilstede i prospekter, men som endnu ikke er påvist ved boringer, tilhører et potentiale eller en prospektiv ressource, der først kan klassificeres som reserver, når disse er bevist gennem anboring, og når de tilstrækkelige tests og reservoirvurderinger er blevet gennemført. De fleste olieselskaber og administrative statslige styrelser har deres egne måder at opgøre og klassificere reserver og ressourcer på. Dette medfører, at man meget ofte ser store forskelle i reserveopgørelser og ressourceopgørelser på både globalt og nationalt plan. To væsentlige kilder til globale reserveopgørelser er: BP Statistical Review of World Energy og US Geological Survey.