Udskriv
Sideopsætning
Produktionsteknologi

Foto: Maersk Oil

Gas-produktionskomplekset Tyra Øst med indvindingsplatforme (2 og 3), behandlings- og indkvarteringsplatform (1), afbrændingsplatform (4), stigrørsplatform med brohoved (5), understøttelseskonstruktion (6) og forsyningsskib (7). Tyra feltet har været i produktion siden 1984 og har leveret hovedparten af Danmarks naturgas. Feltet har 2 produktionskomplekser og mere end 50 produktionsbrønde.


Produktionsteknologi omfatter al den teknologi, som kræves for at bringe feltets olie eller gas fra reservoiret op til overfladen og hen til, hvor produktionen kan sælges. Den omfatter produktionsboringer i reservoiret, der kan bringe olien eller gassen til overfladen, et procesanlæg, hvor olien behandles, og det vand, som findes i den rå olie og gas, skilles fra, samt anlæg til transport af olie eller gas væk fra produktionsstedet.

Udgifter til produktionsboringer, procesanlæg og transportsystem vil ofte løbe op i flere milliarder kroner. For eksempel er de samlede investeringer i det norske gasfelt Ormen Lange ca. 60 milliarder danske kroner. Økonomisk er det derfor afgørende, at man er i stand til at dimensionere produktionsanlægget bedst muligt, inden produktionen indledes. Dette kræver en god forudsigelse af, hvor meget olie eller gas man vil kunne producere, og hvor hurtigt det vil foregå. Også denne forudsigelse er en del af disciplinen produktionsteknologi.


Kilde: DONG Energy

Model af reservoiret i Syd Arne feltet(i et par kilometers dybde) i dansk Nordsø. Modellen består af et stort antal celler, der hver har en række egenskaber. Som eksempel viser figuren porøsiteten; rød-gule farver angiver høj og grøn-blå lav porøsitet. Bemærk at porøsiteten dels varierer lag for lag, dels ændrer sig på langs af lagene. De farvede linjer foroven angiver boringer. Pilen peger mod Nord.


Vurderingen af reservoirets produktionsegenskaber udføres i samarbejde mellem geologer og reservoiringeniører. Sammen opbygger de en model af reservoiret i olie- eller gasfeltet med en rumlig fordeling af alle de reservoiregenskaber, der er afgørende for produktionen: porøsitet, permeabilitet, oliemætning, samt oliens eller gassens sammensætning og fysiske egenskaber. Der kan være store forskelle i disse egenskaber i forskellige dele af et reservoir. Opgaven består derfor i at bruge modellen til at finde den bedste måde at udbygge feltet på og tilrettelægge produktionen.

Det er oplagt, at jo flere boringer man udfører, jo mere kan der produceres, men da boringer er kostbare, er der naturligvis en grænse for, hvor mange det kan betale sig at bore for en måske beskeden merproduktion. Geologer og ingeniører finder derfor frem til den mest hensigtsmæssige balance mellem antal boringer, produktion og økonomi. Så snart produktionen påbegyndes, overvåger reservoiringeniørerne de ændringer, der sker i feltet, og justerer løbende både reservoirmodellen og produktionsstrategien på grundlag af de praktiske erfaringer med produktionen.