Produktionsteknologi

Gas-produktionsfeltet Tyra Vest med brøndhovedplatforme og produktionsplatform. Tyra feltet har været i produktion siden 1984 og har leveret hovedparten af Danmarks naturgas. Feltet har 2 produktionsplatforme og mere end 40 produktionsbrønde. Foto: Maersk Oil.

Produktionsteknologi omfatter al den teknologi, som kræves for at bringe olien fra reservoiret op til overfladen og til det punkt, hvor den kan sælges til en kunde. Det omfatter produktionsboringer i reservoiret, der kan bringe olien til overfladen, et procesanlæg, hvor olien behandles og vandet skilles fra samt anlæg til transport af olie eller gas væk fra stedet, hvor produktionen finder sted.

Udgifter til produktionsboringerne, procesanlægget og transportsystemet vil ofte løbe op i flere milliarder kroner. Eksempelvis er de samlede investeringer i det Norske gasfelt Ormen Lange ca. 60 milliarder danske kroner. Det er derfor af afgørende betydning, at man er i stand til at dimensionere anlægget korrekt allerede inden produktionen går i gang. Dette kræver en god forudsigelse af hvor meget olie eller gas, man vil kunne producere, og hvor hurtigt det vil ske. Dette hører under disciplinen reservoirteknologi.

Reservoirmodel for Syd Arne feltet i dansk Nordsø. Modellen består af et stort antal celler der hver har en række parametre. I dette tilfælde vises porøsiteten; varme farver angiver høj porøsitet og kolde farver en lav værdi. Bemærk at porøsiteten følger lagdelingen, men der er også laterale variationer. De farvede linjer angiver boringer.

Vurderingen af reservoiret udføres i tæt samarbejde mellem geologer og reservoiringeniører. Tilsammen opbygger de en model af feltet med en fordeling af alle de egenskaber, der er afgørende for produktionsevnen; porøsitet, permeabilitet, oliemætning samt oliens eller gassens sammensætning og fysiske egenskaber. Alle disse egenskaber kan variere betragteligt i de forskellige dele af et felt. Opgaven består i at finde den optimale udbygningsløsning og strategi for produktionens tilrettelæggelse.

Det er oplagt, at jo flere boringer man udfører jo større bliver produktionen, men boringer er meget kostbare, så der er naturligvis en grænse for, hvor mange man kan gennemføre. Når produktionen går i gang, overvåger reservoiringeniørerne feltets udvikling nøje og gennemfører løbende justeringer af modellen samt produktionsstrategien.