Sandstensreservoir. Hulrummene mellem kvarts-
kornene er fyldt med vand og olie.
Reservoirbjergart. Afrundede kvartskorn og små kalcitkrystaller udgør ca. 75% af reservoir-
bjergartens volumen. De resterende 25% er porøsitet og til rådighed for vand, olie eller gas.
Reservoirsandsten fra Juraperioden. Sandstenen er blottet langs den skotske østkyst.
Reservoirbjergart
Ikke en "oliesø" men et reservoir med olie
En reservoirbjergart er en porøs bjergart som i sin porestuktur, d.v.s. hulrummene mellem mineralkornene, indeholder vand, olie eller gas. Alle tre faser kan være til stede i reservoiret samtidig, gassen øverst, herefter olien, og nederst vandet der har størst vægtfylde. Reservoirbjerarter i den danske olieproduktion er enten kalk (kridt) eller sandsten.

Porerum og mineralkorn
Porøsiteten eller porerummet i en reservoirbjergart vil oftest være i størrelsesordenen 10-35 %. De resterende 90-65% af reservoirbjergarten består af kvartskorn (sandstensreservoirer) eller af kalkskaller fra døde mikroorganismer (kalkreservoirer).

Porøsiteten i en reservoirbjergart aftager med dybden, hvor sammenpresningen af bjergarten bliver større. Porøsiteten kan også reduceres ved kemisk udfældning af nye mineraler i porerummene. Porøsiteten er en vigtig reservoirparameter i forbindelse med beregningen af reserverne i et olie- eller gasfelt.

Kridtklinterne på Møn, Stevn Klint og i kridtgravene i Nordjylland er gode eksempler på kalkreservoirbjergarter. Langs de danske kyster, hvor sand aflejres af strøm og bølger, ses nutidige eksempler på dannelse af sandstensreservoirer.

Olien flyder i mikrostrukturen
Kornstørrelsen og porerummenes størrelse i reservoirbjerarten er oftest under 1 millimeter. I en kalkreservoirbjergart er mikrostrukturen meget fin, og porerum og mineralkorn vil som regel kun kunne ses i lup eller mikroskop. Når kulbrinterne produceres fra reservoirerne, flyder olien eller gassen gennem mikrostukturen frem til produktionsboringerne. Den producerede olie vil erstattes ved udvidelse af den tilbageværende mængde i reservoiret eller ved indtrængende vand. De fleste oliefelter vil i løbet af deres levetid producere store vandmængder. Vandet pumpes normalt tilbage i reservoiret.

Er der fare for sammenstyrtning?
Ved produktion af olie og gas efterlades der ikke hulrum i jordlagene. Reservoiret kan gennem sin levetid synke en lille smule sammen i forbindelse med at trykket sænkes ved olieproduktion. Ved det norske Ekofisk felt har man målt sætninger i havbunden over feltet, og produktions-platformene er ombygget som resultat af denne sætning. Tilsvarende sætningsfænomener kendes ikke fra de danske felter.
 
Marine sandsten blottet langs kysten i østskotland.   Blokke af sandsten i kontakt med marinsandholdig lersten. Sandstenblokkene er opbrudt med udskrid-
ning i en gravitationsstrøm.