Globale reserver
De samlede globale oliereserver vurderes i dag at være lidt mere end 1000 millioner tønder, hvoraf hovedparten er beliggende i Mellemøsten (se tabellen længere nede på siden).

Den globale daglige olieproduktion frem til 2002. Stigningen er fortsat til op
mod 90 mill. tønder pr. dag i 2010. Kilde: Oil and Gas Journals hjemmeside.
Fordeling af verdens energiforbrug.
Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June 2002.
Olie og naturgas udgør mere end 50% af verdens samlede energiforbrug (figuren til venstre). Forbruget af olie og andre primære energikilder (kul, gas, vandkraft og kernekraft) har med variationer været støt stigende gennem årene. I dag er den daglige olieproduktion omkring 90 millioner tønder (figuren ovenfor). Dette tal for den daglige globale produktion svarer til den samlede reserve i det danske oliefelt Sydarne. Verden er derfor i dag og i lang fremtid stærkt afhængig af en betydelig olieproduktion, og dette faktum gør det særdeles relevant at spørge, om vi er på vej mod mangel på olie og hvad vi skal gøre, når olien på et tidspunkt slipper op.

R/P forholdet
Vores evne til at opretholde olieproduktionen i fremtiden kan udtrykkes i det såkaldte R/P-forhold, d.v.s. hvor store er reserverne R i forhold til produktionen P. Et stort R/P-forhold betyder derfor en lang rækkevidde af reserverne i modsætning til en kort rækkevidde udtrykt i et lille R/P-forhold.

Olieselskaberne holder nøje øje med deres egne R/P-forhold, som de nødigt ser falde til under 10, nemlig den periode på omkring 10 år, det typisk tager at udvikle nye fund og felter. Falder R/P-forholdet, kan det være vejen frem mod fallit, og selskaberne vil i reglen så forsøge at øge R/P-forholdet gennem intensiveret efterforskning eller gennem opkøb af nye reserver eller licenser. Det er dog klart, at reserver der skifter ejermand, ikke påvirker det globale R/P-forhold og dermed heller ikke indvirker på verdens evne til at sikre det fremtidige forbrug. Lad os derfor se på variationen i oliereserverne og forskellene i R/P-forholdet blandt verdens olieproducerende regioner:

Region Reserver mia. tønder Produktion mio td/år R/P-forhold
Nordamerika 54 4015 13
Syd- og Centralamerika 96 2190 44
Europa 19 2190 9
Tidligere Sovjetunion 57 2920 20
Mellemøsten 686 7665 90
Afrika 77 2555 30
Asien og Stillehavet 44 2555 17
Verden 1032 24455 42
Kilde: OGJ (Oil and Gas Journal) Dec 23, 2002 edition
Tabellen viser nogle meget interessante forhold, som man dog skal bemærke refererer til situationen i 2002: Verdens samlede reserver var på dette tidpunkt omkring 1000 milliarder tønder, som med en årlig produktion på omkring 24 milliarder tønder ville række til ca. 40 år. Men man lægger mærke til at R/P-forholdet er meget uensartet fordelt, idet produktionen i Mellemøsten ville række til 90 år, hvorimod produktionen i Europa kun ville række til 9 år. Mellemøsten har 2/3 af verdens reserver, men kun 1/3 af verdens produktion finder sted her. Verden vil således fortsat være stærkt afhængig af olieeksport fra Mellemøsten.

På grundlag af tallene i tabellens nederste række kan vi give et bud på, hvornår olien slipper op. Ser vi bort fra tilvæksten i reserver og produktion siden 2002, og antager vi at produktionen vil forsætte uændret uden at der bliver gjort nye fund af reserver, vil olien slippe op omkring år 2040.

De gjorte forudsætninger er naturligvis ikke korrekte, idet der løbende gøres nye fund samtidig med at den årlige produktion også undergår ændringer. Figuren herunder viser de globale oliereserver gennem de sidste ca. 50 år og det tilhørende R/P-forhold. Det fremgår at R/P-forholdet har ligget relativt konstant omkring 2002-værdierne i hele dette tidsrum, dvs. at det har været muligt at erstatte producerede reserver med nye, samtidig med at årsproduktionen ikke har ændret sig voldsomt.

De globale oliereserver (nederst) og tilhørende R/P forhold (øverst).
Bemærk de relativt små variationer i R/P-forholdet.
Hvis man fremskriver globale reserver og R/P-forhold, synes der ikke at blive mangel på olie på mellemlang sigt. En optimistisk prognose om reserver til ca. 40 år endnu vil naturligvis være afhængig af fortsat fri handel med olien og olieselskabernes evne til forsat at sikre reservevækst gennem øget indvindingseffektivitet og konvertering af nye ressourcer til reserver. Der er ingen grund til at formode, at selskaberne ikke klarer denne opgave. Øgede investeringer i vedvarende energi samt øget anvendelse af ikke-konventionelle olieforekomster som tjæresand og olieskifer skaber rum for et evt. mindre fald i reserver og årsproduktion, og det støtter en forsigtig prognose om, at der næppe vil opstå global mangel på olie før omkring 2050. Efter midten af dette århundrede viser de fleste estimater et mere markant fald i både reserver og årsproduktion.