Udskriv
Sideopsætning
Skifergas
I begyndelsen af 00-erne forventede man, at et fremtidig globalt gasbehov primært skulle dækkes af LNG, dvs. flydende naturgas (Liquid Natural Gas), der i nedkølet tilstand sejles fra felterne og LNG-anlæggene til forbrugsområder uden egen gasforsyning.

Udviklingen fik et noget anderledes forløb, idet specielt USA begyndte at udvikle det potentiale, som betegnes skifergas eller shale gas. Parallelt hermed udvikledes også udnyttelsen af såkaldt "tight gas", dvs. gasforekomster i reservoirer med meget lav porøsitet og permeabilitet og høje reservoirtryk.

Skifergas udgjorde i 2010 23% af USAs samlede gasproduktion, og andelen forventes at stige til 50% i 2035. I takt med den øgede udvinding af skifergas er verdensmarkedsprisen på gas faldet. I dag er udnyttelsen af skifergas kun marginalt økonomisk rentabel og må derfor anses som en politisk sikring af forsyningen.


Kilde: Wikimedia Commons

Kortet viser bassiner med et potentiale for skifergas.


Hvad er skifergas?
Det er lettest at definere en skifergasforekomst, hvis man sammenligner med forekomster i konventionelle gasfelter. Et konventionelt gasfelt har en veldefineret udstrækning, er overlejret af en forseglende bjergart og har som regel en velkendt underliggende gas-vand kontakt. Gassen er migreret fra en moden kildebjergart ind i reservoiret og i den fælde hvor gassen er blevet fanget. I en forekomst af skifergas er reservoirbjergarten den samme som kildebjergarten, nemlig en skifer eller lerbjergart med et forholdsvist højt indhold af organisk materiale. Gassen er altså ikke migreret væk fra den kilde, som den er dannet af, og skifergasforekomstens udstrækning er derfor især defineret af udstrækningen af skiferen med det organiske indhold. Der er ingen klare gas-vand kontakter, reservoiregenskaberne, porøsitet og permeabilitet, er generelt dårlige (lave), og det er meget vanskeligt at forudsige reservoirets udstrækning og produktionsegenskaber.

Udnyttelse af skifergas
Udnyttelse af skifergas kræver et stort antal boringer, da produktionen fra en enkelt brønd er væsentligt lavere end produktionen fra brønde i konventionelle gasfelter. Som eksempel er der i skifergasfeltet Barnett Field i Texas boret ca. 20.000 brønde.




Grafik: Erik Nygaard, GEUS

Principperne for placering af boringer og opsprækning i boringernes vandrette ben.

Boringerne foregår kontinuert med mange rigge. Der bores 6-20 brønde per rig-lokalitet, hvorefter der flyttes og bores nye brønde på næste lokalitet. I alle brønde fraktureres (opsprækkes) reservoirbjergarten, dvs. skiferen, under højt tryk, og der injiceres vand og sand (propant) ind i sprækkerne. Når propantet er injiceret pumpes vandet tilbage, hvorefter gasproduktionen kan igangsættes.

Sprækker åbner sig altid i et plan, som indeholder den dominerende trykretning. I de aller øverste jordlag kan dette være et vandret plan, men så snart vi kommer ned på dybder i 100 m skala er dette plan lodret og indeholder den kraftigste og den næstkraftigste trykretning. Dvs. at sprækkeplanerne (vist med skravering på tegningen til venstre) altovervejende er lodrette, vinkelrette på den svageste trykretning, og i øvrigt overordnet strækker sig langs de vandrette boretraceer.


Grafik: Erik Nygaard, GEUS

De tre overordnede trykretninger og sprækkeplanets udvikling i forhold til disse retninger.

Skifergas i Europa og Danmark
Med ønsket om at skabe mindre afhængighed af importeret gas, har man også i Europa vurderet potentialet for skifergas. Ingen skifergasfelter er dog erklæret kommercielle, og produktion af skifergas er endnu ikke igangsat i Europa (2015). Polen vurderes at have det største skifergaspotentiale på 190 tcf (tcf står for trillion [1012] cubic feet, hvilket svarer til 28,3 x 109 kubikmeter), og der er udstedt ca. 100 efterforskningslicencer. I Frankrig vurderes der at være et potentiale på 180 tcf, men det efterforskes ikke.

Kilde: Wikimedia Commons   Foto: Karol Karolus

Prøveboring efter skifergas i Lublin-regionen, det sydøstlige Polen.


I Danmark vurderes potentialet at være 25 tcf i alunskifre fra perioderne Kambrium og Ordovicium [Stratigrafi]. Det organiske indhold (TOC - Total Organic Carbon) kan i den danske alunskifer være op til 15% i skiferlag på 50 - 150 meters tykkelse. Også skiferbjergarter fra Jura og Kridt er potentielle skifergas reservoirer i Danmark.

Selskabet Total E&P Denmark var i 2015 operatør på en efterforskningsboring i Vendsyssel. Boringen viste, at der er gas i alunskiferen, men at forekomsten ikke er økonomisk rentabel. Boringen blev herefter lukket permanent og licensen tilbageleveret.