Olie i Grønland
Oliekrisen og de deraf følgende høje oliepriser i halvfjerdserne ansporede olieselskaberne til at investere i hidtil uudforskede områder. Således blev der også gennemført en kort, men intens oliefterforsknings- kampagne i Grønland.

Kampagnen resulterede i boring af i alt fem efterforskningsboringer i farvandet ud for Vestgønland. Resultaterne var skuffende og medvirkede til total mangel på interesse for olieefterforskning i Grønland i den efterfølgende tyveårige periode. Et forsøg fra myndighedernes side med at indbyde de internationale olieselskaber til at efterforske i Grønland i 1992 resulterede således ikke i en eneste ansøgning om efterforskningstilladelse.

Først da Grønlands Geologiske Undersøgelser i midten af halvfemserne fra det centrale Vestgrønland rapporterede observationer af udsivende olie på land og nye seismiske data antydede at der kunne være store mængder gas i undergrunden begyndte olieselskaberne at vise fornyet interesse. To licenser blev tildelt midt i halvfemserne, og en efterforskningsboring blev boret i 2000. Resultatet af denne boring var imidlertid også skuffende, og industriens interesse kølnedes atter.

For atter at bringe Grønland i industriens søgelys finansierede de grønlandske og danske myndigheder og statsselskabet Nunaoil i årene herefter intensiverede forskningsaktiviteter som blev gennemført af GEUS, og der blev iværksat en markedsføringskampagne over for olieindustrien. Samtidig indsamlede det seismiske selskab TGS-Nopec i samarbejde med myndighederne og Nunaoil en stor mængde seismiske data.

Foto: Flemming Getreuer Christiansen (GEUS)
 
Foto: Martin Sønderholm (DONGEnergy)
Det var blandt andet fundet af olieudsivninger i 1992 på Nuussuaq som igen satte skub i efterforskningen ud for Vestgrønland. Olieudsivningerne findes især i de i porøse vulkanske bjergarter som ligger umiddelbart over sedimenterne i Nuussuaq Bassinet. På billedet til venstre løber olien jo ud af bjerget - det ser nærmest bibelsk ud!

I 2002 og 2005 resulterede indsatsen i fornyet interesse, og der tildeltes i alt to nye efterforskningslicenser. Der kom dog først for alvor skred i tingene i forbindelse med en udbudsrunde i 2006, og ved udgangen af 2009 er der i alt 13 aktive efterforskningslicenser i Grønland. De aktive licenser bliver styret af selskaberne EnCana, Husky, DONG, Esso, Capricorn og PA Resources.

Kilde: Råstofdirektoratets hjemmeside

De intensiverede aktiviteter er illustreret ved at olieselskaberne alene i 2008 indsamlede mere end 20.000 km seismiske data i området vest for Disko. Desuden gennemførte de feltarbejde og foretog tyngdemålinger og magnetiske målinger med fly og skib. Samtidig blev omfattende miljøstudier samt studier af isforholdene i farvandene ud for Vestgrønland sat i gang i samarbejde med myndighederne.

Både myndighederne og olieselskaberne er meget bevidste om det sårbare arktiske miljø, og arbejdet i Grønland og de grønlandske farvande gennemføres med størst mulig hensyntagen til miljøet og det lokale samfund.

Det forventes at der kan tages beslutning om gennemførelse af efterforskningsboringer i farvandet ud for Vestgrønland allerede i 2010 eller 2011. Derefter kan der blive tale om yderligere boringer i de følgende år, men som tidligere, kan det forventes at resultaterne af de første boringer vil få indflydelse på interessen i at bore yderligere boringer.

Et oliefund ved Grønland vil være meget dyrt at bringe i produktion, så forudsætningen for at dette skal lykkes, er at der gøres fund af betydelig størrelse.

Den globale opvarmning og de svindende ismasser omkring Grønland har medført at de grønlandske myndigheder planlægger også at give adgang til efterforskning ud for den nordøstgrønlandske kyst, som hidtil har været utilgængelig på grund stort set konstant isdække. Efterforskningen her forventes påbegyndt i 2012.

Foto: Martin Sønderholm (DONGEnergy)
Nuussuaq Bassinet i Vestgrønland er karakteriseret ved en tyk lagfølge af delta-sedimenter fra Kridt (den stribede lagfølge i nederste del af billedet), som blandt andet i Danien (tidlig Tertiær) blev udsat for kraftig opløft og deraf følgende nedskæring af dalsystemer udfyldt af flodaflejringer. Disse ses centralt i billedet som en bred, 200 m dyb u-formet nedskæring udfyldt af lyse sandsten. Store mængder sand blev gennem sådanne dalsystemer transporteret fra landområderne til dybhavsområderne hvor de blev aflejret som turbiditer sammen med muddersten. Sedimenterne overlejres af vulkanske bjerarter (mørke), som også ud for kysten lægger låg på de sedimentære aflejringer. Dette skaber efter- forskningsmæssige problemer, idet de gør det vanskeligt ved hjælp af seismiske undersøgelser at få et detaljeret billede af undergrunden.
I Disko-Nuussuaq området findes - som det eneste sted i hele regionen - sammenhængende blotninger af bjergarter fra Kridt og Tertiær, og her kan man således studere de geologiske processer der styrer fordelingen af reservoir-, kilde- og forseglingsbjergarter som forventes at være til stede i undergrunden ud for Vestgrønland. Her ses en tyk sandstensturbidit som vil være et af hovedmålene for efterforskningen ud for Disko.