Produktion, klima og miljø
Produktion og efterforskning af olie og gas på virker det omgivende miljø gennem udledning af luftarter og kemikalier til havet og til luften. Olieselskaberne og myndighederne er stærk optaget af at minimere sådanne udledninger, og lovgivning og produktionstilladelser stiller krav om indberetning og begrænsning af miljøskadelige udledninger.

Jo længere et felt har været i produktion, jo større er energiforbruget pr. produceret olie enhed. Dette skyldes at gennem feltets levetid stiger andel af produceret vand fra reservoiret samtidig med at den relative andel af olie og gas i forhold til den samlede produktion falder. Trykket i reservoiret i feltet falder gennem tiden, og da det er vigtigt at holde trykket oppe, bruges der energi på f.eks. injektion af vand i reservoiret, ligesom der bruges gas til af løfte olie og vand op gennem produktionsboringerne. Disse processer er stærkt energikrævende og medfører betydelige CO2-udledninger. I 2008 udgjorde den samlede CO2-udledning fra produktionsanlæggene i Nordsøen ca. 2 mio. tons, svarende til ca. 4% af den samlede CO2-udledning i Danmark.

Udledninger til luften
Mængden af gas afbrændt ved flaring afhænger af driftsformen på produk- tionsanlægget og ikke af mængden af den gas eller olie der bliver produceret.
Kilde: Energistyrelsen.
Selskaberne nyttiggør i størst mulig udstrækning den producerede gas til drift af produktionsanlæggene, men trods disse bestræbelser finder der en gasafbræning sted uden nyttiggørelse af gassen. Dette fænomen kaldes "flaring". Gasmængden afbrændt ved flaring i Danmark udgjorde i 2008 1,3% af den samlede gasproduktion. Figuren til højre viser et markant fald i mængden af afbrændt gas fra 1998 til 2008. Det skal dog bemærkes, at en del af dette fald skyldes den faldende produktion gennem den samme periode. Afbrændingen af gas reguleres via undergrundsloven, hvorimod udledningen af CO2 er omfattet af CO2-kvoteloven. Flaring af gas bidrog i 2008 med udledning af i alt 0,35 mio tons CO2 til luften.

Den europæiske CO2-kvoteordning virker på den måde, at EU-Kommissionen tildeler offshore-sektoren et antal gratis CO2-kvoter pr. år efter indstilling fra den danske miljøminister. Antallet af kvoter bygger på historiske udledninger, dog således, at nedlægges eller udbygges nye produktionsanlæg, reguleres antallet af tildelte kvoter.

Udledninger til havet
I forbindelse med boring af brønde i efterforsknings- og produktionsperioden udledes der materiale fra undergrunden til havet. Der er typisk tale om borespåner (cuttings) fra vandbaseret boremudder. I visse tilfælde er det formålstjenligt at bore med boremudder baseret på olie. Her opsamles borespåner og brugt mudder til behandling og deponering på land.

I produktionsperioden produceres der stigende mængder vand fra reservoiret. Så vidt muligt re-injiceres dette vand i reservoiret, hvor det er med til at opretholde reservoirtrykket. I de tilfælde hvor re-injektion ikke er mulig, renses vandet bedst muligt for olierester inden det udledes til havet.

Udledninger til havet reguleres af Havmiljøloven og de aftaler Danmark har indgået i den internationale havmiljøkonvention, OSPAR. Miljøministeren har desuden iværksat en handlingsplan, der indeholder tiltag om yderligere reduktion af udledning af olierester i produceret vand.