Udskriv
Sideopsætning
Mineralogi
Et sediment kan bestå af flere mineraler sådan som det f.eks. kendes fra moræneler, der er en blanding i alle kornstørrelser af det forskelligartede materiale som istidens glechere har bragt med sig. I undergrunden er det imidlertid almindeligt at hvert sediment altovervejende består af ét mineral. Det har flere årsager. Én forklaring er at bestanddelene i de fleste sedimenter er blevet aflejrede efter at være blevet transporteret langt af strømmende vand (eller luft). Under transporten er materialet blevet sorteret efter kornstørrelse og rumvægt, og slidt, sådan at de forskellige mineraler er blevet aflejret hver for sig.

En anden forklaring er at nogle sedimenter er af biologisk oprindelse. Det gælder bl.a. indholdet af organisk materiale i kildebjergarter og de mikroskopiske skeletrester af kalcit fra encellede alger, som udgør grundmaterialet i skrivekridt [Kildebjergart] [Biostratigrafi].

Som et yderligere eksempel kan sedimenter være kemisk udfældede, f.eks. salt.

Sedimenter der ligger begravede i undergrunden, ændres på grund af det højere tryk og den højere temperatur [Geokemi]. Det sker ved at sedimentet komprimeres og noget af det opløses og udfældes igen på nye steder. Denne samlede påvirkning kaldes diagenese og fører typisk til at sedimentet bliver sammenhængende og hårdere, mens porøsiteten og permeabiliteten bliver mindre (sedimentet bliver til en bjergart [Porøsitet og permeabilitet].

Grafik og fotos: Erik Nygaard, GEUS


Klik på et mineral/en bjergart for at se foto




Grafik og fotos: Erik Nygaard, GEUS



Kul   Lersten
 


Kalcit-kridt   Bryozokalk
 
Sandsten   Saltsten