Geologiske forudsætninger Reserver og produktion Efterforskningsmetoder

Produktionsteknologi ...
Reservoirteknik	Bjergarters reservoiregenskaber     Olier og gassers fysiske egenskaber     Bestemmelse af olie- og gasmængder i reservoiret     Prøveproduktion og formationstest     Reservoirets naturlige drivmekanismer     Reservoirberegninger med computer-modeller

Forsiden

Oversigten

Udskriv

Ved længerevarende produktions- eller testforløb vil de forenklede modeller som er beskrevet i de foregående opslag til Reservoirteknik, ikke længere være tilstrækkelige til at beskrive de processer der foregår i reservoiret, idet termodynamiske processer nu vil begynde at få stor betydning også for strømningsforholdene. Analyseværktøjet til at følge det videre forløb i reservoiret må derfor være tilsvarende komplekst for at kunne danne grundlag for en fortsat evaluering af reservoiret og for at kunne anvendes som et værktøj til forudsigelse af det fremtidige produktionsforløb. Det er på dette niveau reservoirmodeller kommer ind i billedet som et af de værktøjer, der anvendes i den fortsatte reservoiranalyse. Modeller til simulering af olie- og gasreservoirer beskriver strømningsforhold og termodynamiske processer ved væskernes strømning i porøse strukturer. De involverede matematiske ligninger vil oftest være så komplekse, at det ikke er muligt at finde en analytisk løsning til dem. Det vil derfor næsten altid være nødvendigt at søge en tilnærmet løsning, og denne er oftest baseret på numeriske metoder, hvor reservoiret inddeles i "blokke" som vist på figuren herunder.

Eksempel på inddeling af et reservoir i "blokke" ved løsning af reservoirets strømningsligninger på computer.

I hver blok regnes størrelser som tryk, temperatur og mætninger kun at være afhængige af tiden, dvs. de beregnede størrelser i hver af blokkene repræsenterer lokale middelværdier i reservoiret. En inddeling af reservoiret i blokke og lokal midling af tilstandsstørrelser og variable over hver af blokkene er grundlaget for den numeriske metode.

En udlægning af blokke for et givet reservoir vil trods det, at beregningerne udføres i to rumlige dimensioner - på figuren ovenfor i et horisontalt plan - kunne give en tilfredsstillende løsning. Dette hænger sammen med, at de fleste reservoirer har en betydelig større horisontal udstrækning end tilsvarende vertikal udstrækning. En horisontal udstrækning på flere kilometer skal ses i sammenhæng med en vertikal udstrækning af størrelse nogle få meter op til omkring 100 m.

Den fuldstændige beskrivelse af reservoirstrømninger og ændringer af tilstandsstørrelser i reservoiret kan dog kun opnås ved anvendelse af tredimensionale modeller. Et eksempel på en sådan er skitseret i figuren til venstre.

Tredimensionelle modeller kræver imidlertid ofte meget tidskrævende beregninger, så det ikke altid er løsningen i alle tre rumlige dimensioner der søges.


Er der tale om specielle reservoirforhold eller anvendelse af ikke-traditionelle indvindingsmetoder, vil det kræve mere komplekse modeller til beskrivelse af sådanne processer. Som eksempel på områder, hvor det oftest vil være nødvendigt at anvende specialmodeller, kan nævnes følgende avancerede metoder som kan tages i anvendelse for at søge at forbedre indvindingsgraden.:

• CO₂-injektion
• In-situ forbrænding, d.v.s afbrænding af en del af kulbrinterne nede i reservoiret med henblik på at udnytte forbrændingsgasserne til at forbedre indvindingen
• Injektion af kulbrinter, der blander sig med olien i reservoiret for derved at forbedre blandingens strømningsmæssige egenskaber.

Disse områder har alle tilknytning til indvindingsforbedrende metoder.

Endvidere vil strukturer med stærk opsprækning som oftest kræve en udvidelse af den matematiske formulering.