Om forfatterne
Opslagenes tekster er for langt de flestes vedkommende skrevet af:

Bjarne Leth Nielsen
Cand. scient. i Geologi fra København Universitet, 1968. Arbejdede gennem en årrække i Grønlands Geologiske Undersøgelse og fra 1981 i DONG Energy. Var indtil sin pensionering i 2008 leder af DONG Energy's afdeling for efterforskning i Centralgraven på dansk område. Har tidligere udført opgaver inden for efterforskning af geotermisk energi og lagring af naturgas i undergrunden. Bjarne Leth Nielsen har i en årrække repræsenteret geologer i privat ansættelse i Nationalkomiteen for Geologi.
Erik Nygaard
Cand. scient. i Geologi fra Københavns Universitet, 1979. Ansat på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Har først i en årrække arbejdet med olie- og gasrelateret reservoirgeologi, især vedrørende kalkreservoirerne i den danske Nordsø. Siden har hovedvægten ligget på emner vedrørende overvågning af grundvandskvaliteten samt stoftransport og strømning i grundvand. Erik Nygaard er formand for Nationalkomiteen for Geologi.
Jan Reffstrup
Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), 1976 og lic. techn. (Ph.D.) fra DTU, 1979. Ansat ved Laboratoriet for Energiteknik, DTU (nu DTU Mekanik) fra 1979 - 1996, først som forskningsassistent og fra 1986 til 1996 som lektor med ansvar for undervisning og forskning inden for området Olie- og Gasproduktion. Fra 1996 til dato ansat ved DONG E&P. Fra 1996 til 2001 som seniorreservoiringeniør og fra 2001 som afdelingsleder med ansvar, bl.a. for portefølje-koordination og selskabets årlige opgørelser af olie- og gasreserver.
Niels Ter-Borch
Cand scient. i Geofysik fra Københavns Universitet, 1985. Har arbejdet i ca. 25 år med geofysiske kortlægningsmetoder, primært inden for olieefterforskning, men også i forbindelse med større anlægsprojekter, herunder de store danske bro- og tunnelprojekter. Har også arbejdet i softwarebranchen med design af programmer til analyse af seismiske data og kortlægning. Niels Ter-Borch er i dag ansat som chef- geofysiker i DONG E&P.

Geolog Mads Sylvest Eegholm, Mærsk Olie & Gas, har leveret teksterne og illustrationerne til opslagsrækken om Boreteknik.

Fire opslag, der ligeledes har krævet specialkendskab til det pågældende emne, er udarbejdet på grundlag af tekster og billedmateriale leveret af:
Webkonstruktion og grafik
Leif Løvborg
Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole (nu DTU, Danmarks Tekniske Universitet), 1962. Ansat ved Forskningscenter Risø 1962-2000. Var i en årrække ansvarlig for udvikling af kernefysiske metoder og instrumenter til geologisk kortlægning og efterforskning af mineralske råstoffer i Grønland. Blev i 1986 tilknyttet Risøs forskning i menneske-maskine interaktion og var leder af denne forskning 1990-98. Har siden sin pensionering i 2000 virket som konsulent i design og konstruktion af websider og har i tilknytning til denne virksomhed forestået opbygningen af dette websted.
Lars Olsen
Cand. scient. i geologi fra Københavns Universitet og ph.d-studerende sammesteds. Er tidligere uddannet som medieøkonom fra multimedieakademiet IMMA og var i to år tilknyttet internetfirmaet In2media som programmør og grafiker. Har leveret grafik til opslagene samt rentegnet kort vist i opslagene om Reserver og produktion.