Efterforskningsmetoder
Olie og gas efterforskning udføres ved kortlægning af geologiske strukturer på flere kilometers dybde. I det danske landområde er det kun i meget begrænset omfang muligt at forudsige strukturer i dybden ud fra iagttagelser af strukturer på overfladen, og til havs er det naturligvis helt umuligt. Derfor må man benytte sig af andre metoder for at danne sig et billede af undergrunden.

Efterforskningsmetoderne opdeles i 2 grupper: Dybe boringer hvor materiale hentes op fra undergrunden, og geofysiske metoder hvor undergrunden kortlægges ud fra målinger ved overfladen.

Foto: Jesper Magtengaard, Dong Energy

I Danmark foregår boring efter olie primær til havs i den danske sektor i Nordsøen. Mange af efterforskningsprincipperne og -metoderne er dog de samme ved efterforskning på landjorden. Billedet viser en olieborerig som i dette tilfælde borer efter varmt vand i forbindelse med det geotermiske projekt i København.


Boringerne giver et detaljeret billede af et meget lille område i og omkring borehullet (30-50 cm), mens geofysiske undersøgelser kan dække et stort område, men med langt mindre nøjagtighed. Oftest begynder man med at indsamle geofysiske data i et område, og på baggrund af disse data udpeges egnede boresteder. Geologiske data fra boringen benyttes til videre analyse af de geofysiske data som igen fører til udpegning af nye boresteder.


Foto: Nick Visser, Dong Energy

Boreaktiviteter til havs foretages ofte under meget barske vejrforhold og er derfor reguleret af omfattende sikkerhedsregler. Billedet viser et forsyningsskib i meget høj sø ved en platform i Nordsøen.