Udskriv
Sideopsætning
Kildebjergart





Grafik: DONG Energy

Kildebjergart under lag af sandsten, kalksten og lersten. I den store dybde med høj temperatur omdannes det organiske materiale til olie og gas.


Kilde: Bjarne Leth Nielsen, DONG Energy

Vekslende lag af hård sandsten og blød lersten med organisk materiale i Sydafrika. Billedet viser en overfladeanalog til en mulig kildebjergart hvor de dannede kulbrinter kan migrere direkte fra lerstenen ind i den mellemlejrede porøse sandsten.
Hvad er en kildebjergart?
En kildebjergart indeholder de organiske bestanddele der i løbet af geologisk tid vil kunne omdannes til olie og gas. Kildebjergarten er typisk en lersten, en kalksten eller en skifer med et indhold af organisk materiale på 2-5%. Det organiske stof består af alger, pollen, døde mikro-organismer og planterester. Det organiske materiale kan være dannet og aflejret både i havet (marint miljø) og på landjorden (terrestrisk miljø).

Kildebjergarten for olien og gassen i Danmark er først og fremmest skifre fra Jura-perioden med aldre fra 130 til 200 millioner år. Kildebjergarter karakteriseres ved en række egenskaber hvoraf en af de vigtigste er kerogentypen, d.v.s. sammensætningen af det organiske materiale.

Sammensætning og organisk kemi
Kerogentypen afspejler de relative mængder af brint og kulstof (H/C) og ilt og kulstof (O/C) i kildebjergarten. En kildebjergart fra et marint miljø med et højt brintindhold i det organiske materiale vil blive en god olieproducerende bjergart, hvorimod en kildebjergart fra et terrestrisk miljø med et højt iltindhold i det organiske materiale vil producere relativt mere gas. Man taler om, at kildebjergarten primært er olie- eller gas-genererende.

En række andre kemiske parametre, benævnt S1, S2, HI, OI og Tmax, anvendes til at karakterisere en kildebjergarts kulbrintedannende egenskaber. - Særligt interesserede henvises til speciallitteraturen [Litteraturliste].