Kildebjergart
Hvad er en kildebjergart?
En kildebjergart indeholder de organiske bestanddele der i løbet af geologisk tid vil kunne omdannes til olie og gas. Kildebjergarten er typisk en lersten, en kalksten eller en skifer med et indhold af organisk materiale på 2-5%. Det organiske stof består af alger, pollen, døde mikro-organismer og planterester. Det organiske materiale kan være dannet og aflejret både i havet (marint miljø) og på landjorden (terrestrisk miljø).

Grafik: DONG Energy

Kildebjergart under lag af sandsten, kalksten og lersten. I den store dybde med høj temperatur omdannes det organiske materiale til olie og gas.


Kildebjergarten for olien og gassen i Danmark er først og fremmest skifre fra Jura-perioden med aldre fra 130 til 200 millioner år. Kildebjergarter karakteriseres ved en række egenskaber hvoraf en af de vigtigste er kerogentypen, d.v.s. sammensætningen af det organiske materiale.

Kilde: Bjarne Leth Nielsen, DONG Energy

Vekslende lag af hård sandsten og blød lersten med organisk materiale i Sydafrika. Billedet viser en overfladeanalog til en mulig kildebjergart hvor de dannede kulbrinter kan migrere direkte fra lerstenen ind i den mellemlejrede porøse sandsten.


Sammensætning og organisk kemi
Kerogentypen afspejler de relative mængder af brint og kulstof (H/C) og ilt og kulstof (O/C) i kildebjergarten. En kildebjergart fra et marint miljø med et højt brintindhold i det organiske materiale vil blive en god olieproducerende bjergart, hvorimod en kildebjergart fra et terrestrisk miljø med et højt iltindhold i det organiske materiale vil producere relativt mere gas. Man taler om, at kildebjergarten primært er olie- eller gas-genererende.

En række andre kemiske parametre, benævnt S1, S2, HI, OI og Tmax, anvendes til at karakterisere en kildebjergarts kulbrintedannende egenskaber. - Særligt interesserede henvises til speciallitteraturen [Litteraturliste].