Globale reserver

Kilde: Oil and Gas Journal frem til 2002, derefter data fra BP med lidt andre forudsætninger.
Kompileret af Erik Nygaard, GEUS.

Den globale daglige olieproduktion (mængde og markedsværdi) 1950-2012.


Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June 2014

Grafik: Erik Nygaard, GEUS

Fordeling af verdens energiforbrug på typer.


Produktion og forbrug af olie har med variationer været støt stigende gennem årene. Olie og naturgas udgjorde i 2014 mere end 50% af verdens samlede energiforbrug, mens kul, gas, vandkraft og kernekraft dækkede det meste af den anden halvdel. Efter prognoserne vil verden langt op i det 21. århundrede være stærkt afhængig af olieproduktion og påvisning af nye oliereserver.

R/P forholdet
Muligheden for at opretholde olieproduktionen i fremtiden kan udtrykkes i det såkaldte R/P-forhold, dvs. hvor store reserverne R skønnes at være i forhold til årsproduktionen P. R/P-forholdet er således et estimat af, i hvor mange år den nuværende produktion kan opretholdes med de nuværende påviste reserver. I oliebranchen er det kotume at opgive R/P-forholdet som et ubenævnt tal, idet det er underforstået, at der er tale om et antal forventede produktionsår. En stor talværdi for R/P-forholdet betyder således, at der er reserver til mange år, og vice versa.

Olieselskaberne holder nøje øje med deres egne R/P-forhold, og tilstræber, at de ikke falder til under 10, nemlig den periode på omkring 10 år, det typisk tager at udvikle nye fund og felter. Et faldende R/P-forhold kan være vejen frem mod fallit, og selskaberne vil i reglen i dette tilfælde forsøge at kompensere ved at øge R/P-forholdet gennem intensiveret efterforskning eller opkøb af nye reserver eller licenser. Det er dog klart, at reserver der skifter ejermand, ikke påvirker det globale R/P-forhold og dermed heller ikke indvirker på verdens evne til at sikre det fremtidige forbrug.

Der er stor variationen i oliereserverne og forskelle i R/P-forholdet blandt verdens olieproducerende regioner:

Region Reserver
mia. tønder
Produktion
mio. tønder/år
R/P-forhold
Nordamerika 229,6 6141 37,4
Syd- og Centralamerika 329,6 2662 20,8
Europa 14,4 1126 17
Tidligere Sovjetunion 133,4 5162 23,2
Mellemøsten 808,5 10351 78,1
Afrika 130,3 3219 40,5
Asien og Stillehavet 42,1 3005 14
Verden 1687,9 31665 53,3

Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June 2014 - data refererer til 2013


Tabellen viser med udgangspunkt i tal fra 2013, at verdens reserver på dette tidspunkt var knapt 1700 milliarder tønder, som med en årlig produktion på knapt 32 milliarder tønder vil række omkring 53 år. R/P forholdet er imidlertid meget uensartet fordelt, idet produktionen i Mellemøsten vil række til 78 år, mens produktionen i Europa kun vil række til 17 år. Mellemøsten har ca. halvdelen af verdens reserver og står også for ca. halvdelen af verdens produktion. Verden vil således fortsat med det nuværende forbrugsmønster være afhængig af olieimport fra Mellemøsten.

På grundlag af tallene i tabellens nederste række kan der gives et bud på, hvornår olien slipper op. Ser vi bort fra tilvæksten i reserver og produktion siden opgørelsen i 2013, og antager vi at produktionen vil fortsætte uændret, uden at der findes nye reserver, ville olien slippe op omkring år 2066.

Disse forudsætninger er naturligvis ikke korrekte, idet der løbende gøres nye fund samtidig med at den løbende produktion også undergår ændringer. Figuren herunder viser de globale oliereserver gennem de sidste godt 70 år og det tilhørende R/P forhold. Det fremgår at R/P forholdet har været trinvist stigende siden 1980. Da reserverne er steget støt gennem hele årrækken, må intervaller med stigende R/P forhold skyldes konjunkturbestemt nedgang i produktionen. Samlet set har det været muligt at erstatte producerede reserver med nye.

Kompilering, beregning og grafik: Erik Nygaard, GEUS, & Leif Løvborg

De globale oliereserver (øverst) og tilhørende R/P forhold (nederst). Afvigelserne mellem kurveforløbene fra forskellige kilder afspejler usikkerheden, idet forudsætningerne for og beregningerne af datasættene er forskellige.


En fremskrivning af de globale reserver og R/P forhold tyder på, at der ikke vil blive mangel på olie på mellemlangt sigt. En prognose om, at der er reserver til over 50 år endnu forudsætter naturligvis, at der fortsat er fri handel med olie. Øgede bidrag til det globale energiregnskab fra vedvarende energi samt øget anvendelse af ikke-konventionelle olieforekomster som tjæresand og olieskifer skaber, sammen med energibesparelser, rum for et eventuelt mindre fald i traditionelle reserver og årsproduktion. Efter midten af indeværende århundrede viser de fleste estimater et mere markant fald i både reserver og årsproduktion.