OLIE og GAS
	Efterforskningsmetoder Produktionsteknologi Geologiske forudsætninger

Reserver og produktion

Globale reserver     Danske reserver     Skifergas     Oliepriser

Forsiden

Oversigten

Udskriv...

Forrige

Næste

Prisen på olie interesserer af gode grunde de fleste mennesker. Prisen påvirker vore transportomkostninger, vores udgifter til varme og elektricitet samt prisen på en lang række forarbejdede varer, hvor olieprodukter indgår som bestanddel. Olie til opvarmning og transport er desuden pålagt skatter og afgifter, som yderligere hæver "udsalgsprisen".

Store udsving i priserne påvirker planlægning og økonomi i samfundet, og dette - sammenholdt med bevidstheden om, at vi har at gøre med en ressource i begrænsede mængder  -  medfører i disse år en stadig stigende forskningsmæssig og politisk indsat mod udvikling af nye energikilder. Ændringer i brug af fossilt brændsel mod alternative energikilder og grønne teknologier er også i høj grad styret af miljømæssige betragtninger. Vejen er imidlertid lang, før vi har gjort os uafhængige af olie og gas.

Når råolie handles sker det for langt den største dels vedkommende ved at man aftaler en pris i forhold til en såkaldt "marker crude" (crude = råolie, dvs. olie som er pumpet op fra et oliefelt og endnu ikke raffineret). I Europa er denne ikke en enkelt råolie, men defineres som den lavest prissatte af fire råolier: Brent, Forties, Oseberg og Ekofisk, ofte benævnt som "Brent dated", selv om der altså er flere andre råolier indblandet. Flere selskaber laver en daglig vurdering af denne pris og offentliggør den. Men hvor får de den pris fra? Den får de fra handler, der rent faktisk er foretaget i markedet, og som olieselskaberne rapporterer til disse uafhængige selskaber, der offentliggør priserne. Desuden handles Brent på oliebørser til levering frem i tiden, altså ikke her og nu leveringer.

Prisen på olie er påvirket af mange faktorer, men fælles for dem alle er, at de underliggende årsager til ændringerne næsten alle kan relateres til forbrugernes/købernes forventninger til tilgængelighed af olie.

Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June 2016. Omtegnet af Erik Nygaard, GEUS. Olieprisen i US dollars i perioden 1861 - 2015. Kurverne viser udviklingen i den gennemsnitlige årspris på olie. Den øverste kurve er prisen justeret for inflation.

Grundlæggende er prisen dog afhængig af forholdet mellem udbud og efterspørgsel, men der en række faktorer, som ofte gør det vanskeligt at se, hvornår denne mekanisme faktisk er i kraft.

Lad os se på nogle af dem:

• På grund af økonomisk vækst på internationalt plan stiger efterspørgselen efter olie med måske 3 % pr år. Det går meget godt så længe olieproducenterne kan følge med, men det tager typisk 4 - 6 år at få ny produktionskapacitet i gang, og det kræver store investeringer, så derfor er producenterne forsigtige med at investere. Resultat: produktionskapaciteten kan ikke dække efterspørgselen og prisen stiger indtil nogle forbrugere reducerer deres forbrug.
• Når oliepriserne er høje reduceres den økonomiske vækst og olieefterspørgselen (stigningstakten i forbrug) falder. Den kapacitetsforøgelse, der er sat i gang fortsætter, så på et tidspunkt er der overkapacitet med det resultat at priserne falder.
• Krig i eller mellem olieproducerende lande øger risikoen for mangel og får prisen til at gå op.
• Politiske beslutninger i producerende lande om at reducere produktionen får prisen til at stige, i hvert fald hvis forbrugerne tror, at det vil give "mangel" på olie.
• Ekstreme vejrsituationer, som f.eks. storme såsom orkanerne i Caribien, stærk kulde på den nordlige halvkugle (hvor mange huse opvarmes med olie) eller jordskælv, der ødelægger produktionsfaciliteter, vil også få prisen til at gå op.

Endelig er der de sidste 20 år kommet et element ind, der ikke tidligere havde så stor betydning: handel med olie på børserne som finansiel aktivitet, hvor aktørerne ikke nødvendigvis er interesserede i at købe eller sælge olie, men bruger markedet som en mulighed for at tjene - eller tabe - på prisudviklingen.

Denne handel med futures, som det kaldes, er dog langtfra nyt. Allerede for 200 år siden kunne man handle korn, halm og hø langt ud i fremtiden. Det nye ved børserne er, at prisudsvingene, selv på meget kort sigt, er blevet ganske store. Oftest er der en reel fysisk årsag til prisudsvingene. F. eks. kan et stormvejr i Sortehavet lukke Bosporus-strædet for olietankere, da de tyrkiske myndigheder kun tillader passage såfremt vejret er rimelig godt. Så hvis Bosporus bliver lukket, og der måske ligger 25 tankskibe i Sortehavet, der ikke kan komme ud, så bliver der mangel på olie her og nu, og den øjeblikkelige pris går op. Yderligere kan dette medføre, at der bliver mangel på tankskibskapacitet så fragtraterne går op, hvorved forbrugerprisen øges yderligere.

I juli 2008 satte dagsprisen på olie rekord med 150 US dollars pr. tønde. Ét år efter var prisen faldet til omkring 50 US dollars pr. tønde til glæde for forbrugerne men til ubehag for olieselskaberne. Hvad var der sket?

Det store prisfald hang sammen med recessionen, der ramte den globale økonomi i 2008-2009. Efterspørgslen faldt samtidig med at udbuddet stadigt var højt, og det lykkedes kun delvist for de olieproducerende lande at stabilisere priserne ved at begrænse produktionen.