Geologiske metoder
Forekomster af olie og gas der er så store, at de kan udnyttes økonomisk, skyldes heldige kombinationer af jordlagenes beskaffenhed og beliggenhed, og de påvirkninger de er blevet udsat for gennem tiden. Den geologiske metode består i at beskrive forholdene under jordoverfladen ved iagttagelser og undersøgelser af selve det geologiske materiale: jordlagene. Den geologiske metode indebærer også at oplysningerne fortolkes i en Geologisk model, så vi får en forventning om de geologiske forhold, dér hvor der ikke er direkte oplysninger. Den geologiske fortolkning er en væsentlig del af grundlaget forud for en beslutning om at investere i boringer og produktionsapparat.


Foto: John Bloomfield, BGS

Bjerglandskab med sand- og kalkstenslag.


De første undersøgelser
Når olie- og gasmulighederne i et område skal undersøges samler geologerne først alle de relevante oplysninger, som kan skaffes gennem feltarbejde i området. Mange oplysninger kan kun skaffes på denne måde, men oplysninger fra laboratorieanalyser og geofysisk teknik tæller lige så meget. De oplysninger der samles bliver hurtigt så omfattende, at de ikke kan overskues i felten. Derfor overlades feltoplysningerne i reglen til "skrivebordsgeologer", der arbejder med at sammenstille og fortolke de mange typer af oplysninger, som andre har indsamlet [Feltarbejde eller skrivebordsgeologi].

Nogle geologiske discipliner som er vigtige for olie- og gasvurderinger
En vigtigt geologisk disciplin i olie- og gassammenhæng er Sedimentologi, hvor vi viser hvad lagene består af og fortolker hvordan de er opstået. Stratigrafi er vores redskab til at identificere lagene, fastslå deres udbredelse over store afstande og bestemme deres aldre. Geokemi afslører bl.a. om dele af bjergarterne kan omdannes til olie eller gas, og en analyse af den strukturelle geologi [Strukturel geologi] kan give os et fingerpeg om, hvorvidt der også i virkeligheden ér dannet en olie- eller gasforekomst. For at fortolke de mange typer af oplysninger kan vi koble det hele sammen i en geologisk model [Konceptuel geologisk model], og der kan sættes tal på modellen så der kan "regnes" på modellens konsekvenser indenfor et stort samlet aflejringsområde: Bassinanalyse.

Grundlæggende geologiske principper
I den geologiske fortolkning benytter vi os af regler der kan formuleres som simple principper, men som i praksis kan være meget komplicerede. To meget vigtige regler er det aktualistiske princip og superpositions princippet. Det "aktualistiske princip" betyder f.eks., at hvis et gammelt sediment som vi finder i undergrunden og et sediment som dannes netop nu, har samme strukturer og sammensætning, så regner vi med at de er aflejrede på samme måde. Det aktualistiske princip hjælper os altså med at forstå hvordan aflejringen af undergrundens lag er foregået.

"Superpositions-princippet", som blev formuleret af Nicolaus Steno i 1669, betyder f.eks. at lagene er aflejrede ovenpå hinanden, det ene efter det andet, sådan at yngre lag vil ligge ovenpå ældre.