Udskriv
Sideopsætning
Kortlægning
Som landmålerne og kartograferne kortlægger jordens overflade, således kortlægger geologerne og geofysikerne jordskorpens indre flader. Forudsætningen for denne kortlægning er, som beskrevet under Seismik, de seismiske data og de seismiske datas korrelation til de dybe boringer. Formålet med kortlægningen er identifikation af prospekter, d.v.s. fælder i undergrunden hvor olien og gassen muligvis er fanget [Fælde].

Kortene udarbejdes først som seismiske tidskort hvor dybden til den kortlagte flade måles i millisekunder. I praksis måler man dybden i tovejstid, d.v.s. den tid lydsignalet er om at løbe ned til det reflekterende lag fra energikilden på overfladen og tilbage igen til geofonen. Kender man nu lydens hastighed i lagene over det reflekterende lag, kan tovejstiden omregnes til dybde målt i meter. Og det er jo dybden i meter som vi alle kan forholde os til, og som vi refererer til når der f.eks. skal bores. Det er ikke specielt brugbart for en boreingeniør at vide at toppen af oliereservoiret forventes i 2800 millisekunders tovejstid.

Et lille regnestykke
Toppen til reservoiret er 2800 millisekunders tovejstid. Den gennemsnitlige lydhastighed ned til dette lag er 3000 meter pr. sekund. Dybden til laget er derfor (2800 msek : 2 : 1000) x 3000 m/sek = 4200 meter. Sagt på en anden måde: Dybden i meter er lig med envejsdybden i tid (millisekunder) ganget med lydens hastighed i de overliggende lag (meter/sek).

Topografiske kort
De kortlagte flader har dale og bakker fuldstændig som jordoverfladen, og de færdige kort vises med højdekurver (eller dybdekurver) som på et almindeligt kartografisk kort. Hvis der i det kortlagte område er boringer som seismikken er korreleret til, er det nu muligt og praktisk at navngive de kortlagte flader. Kortene svarer til en bestemt stratigrafi og benævnes derefter, se Stratigrafi. Topografiske kort fra den danske Centralgrav kan med stigende dybde have følgende betegnelser:

  1. Top Kalkoverfladen
  2. Bund kalkoverflade (= toppen af lagene fra Nedre Kridt)
  3. Bunden af Kridttidslagene (= toppen af Jura lagene
  4. Toppen af Jura sandstensreservoir
  5. Toppen af Trias
  6. Toppen af Zechstein (yngste lag fra Perm tiden)
  7. Toppen af Rotliegend (ældre lag fra Perm tiden)
Store forskydninger i de kortlagte flader (d.v.s. forkastninger - se Strukturel geologi, Tolkning og kortlægning og Forsegling - tegnes ind på kortene. Forkastninger giver vigtig information til identifikation af kulbrintefælderne. Forkastningerne hjælper også til en rekonstruktion af et områdes geologiske historie. Igennem de mange millioner år har et område måske gennemgået flere faser af indsynkning, hævning, kompression og extension - bevægelser der ofte er ledsaget af forkastninger.

Resultatet - det færdige kort over f.eks. Jura sandstensreservoiret - viser nu placering og størrelse af buler eller forkastningsfælder. Fælderne kan tegnes ind på kortet, og der er hermed taget det første skridt i efterforskningen frem mod definitionen af en prospektmulighed. Hvis den geologiske model samtidig viser mulig tilstedeværelse af sand, er vi kommet et skridt videre i retning af at kunne tale om et prospekt.

Kilde: DONG Energy

3D kort over fladen "Basis Jura" i den vestlige del af Centralgraven. Rødt er højt- og blåt er dybtliggende. Man ser Inge Højen mod SV og to dybe bassiner, Feda Graven og Gertrud Graven, mod N. Bemærk også de store forkastninger som med NW-SØ-lig orientering skærer gennen Basis Jura fladen.




Kilde: DONG Energy


Tykkelseskort
Foruden de topografiske kort udarbej-des der som regel tykkelseskort (isopach kort), d.v.s. kort over tykkelses-variationen mellem to kortlagte flader, f.eks. tykkelsen af laget fra Bund Kridttidslag til Top Jura reservoir. Tykkelsen kan variere overordentligt meget, og laget kan i nogle områder mangle helt, f.eks. hvis det er borteroderet i forbindelse med en gammel geologisk landhævning. I andre områder er samme lag måske ekstra tykt, f.eks. hvis sedimenterne er aflejret i et bassin under indsynkning.

Tykkelseskortene er vigtige i forbindelse med forudsigelsen af reservoirernes mulige tilstedeværelse - den geologiske aflejringsmodel. Hvor var der land og hvor var der vand, og hvor lå kysten med de vigtige sandaflejringer i løbet af Juratiden?



Tykkelseskort over Jura formationen i den vestlige del af Centralgraven   →→












Kortet er et såkaldt isochor-kort, d.v.s. et kort hvor tykkelsen er vist i seismisk tid, i modsætning til et isopach-kort hvor seismisk løbetid er omregnet til meter. Lyseblåt er tyndt eller helt manglende Jura lag, og rødt er tykke Jura lag.




Ved at sammenligne med 3D strukturkortet oven over ser man at Jura mangler på Inge Højen, hvorimod Jura lagene er tykke i Feda Graven og i Gertrud Graven hvor indsynkning fandt sted samtidig med aflejring af Jura sedimenterne. Kortet bruges bl.a. til at fastlægge grænserne mellem landområder og havområder i Juratiden og dermed til forudsigelse af beliggenheden af sandstensreservoirer i den geologiske aflejringsmodel.