Økonomiberegninger
Økonomien er afgørende
Resultatet af de afsluttende økonomiberegninger vil være afgørende for en eventuel borebeslutning. De producerede mængder olie skal være tilstrækkelige til at betale for efterforskningen, investeringerne i produktionsanlægget, driften gennem hele produktionsperioden og for den afsluttende oprydning. Væsentlig for vurderingen er den geologiske bedømmelse af fundsandsynligheden. Der er i alle tilfælde tale om en kommerciel vurdering - de deltagende olieselskabers formål er at tjene penge. Samfundets udbytte ligger selvklart i tilgængeligheden af energiråstoffer, beskæftigelsesmulighederne i en udbygget olieindustri samt i beskatningen af fortjenesten ved produktionen.

En økonomivurdering bygger på en række antagelser om reservernes størrelse og de daglige produktionsmængder. Et dansk oliefelt vil typisk producere 30.000 - 60.000 tønder olie om dagen i nogle få år (plateauperioden). Herefter vil produktionen normalt gradvis aftage (declineperioden), og produktionen stoppes endeligt når værdien af den producerede olie er mindre en omkostningerne til at opretholde produktionen. Økonomiberegningerne bygger endvidere på antagelser om kapitalomkostninger til at opbygge platform og produktionsanlægget og til boring af produktionsboringer og vandinjektionsboringer. Der er her tale om omkostninger i milliard-kroners klassen. Der skal yderligere gøres antagelser om driftsomkostninger samt afsættes beløb til oprydning og nedrivning når produktionen er slut. Indtægtssiden er stærk påvirket af forventningerne til oliepriser, gaspriser og dollarkursen.

Kilde: DONG Energy

Pegestrøm for et typisk oliefelt. Figuren viser udgifterne - den negative pengestrøm - til efterforskning, vurderingsaktiviteter og udbygning af feltet i licensens første 6-8 leveår. Herefter sættes produktionen igang, og pengestrømmen bliver positiv. Bruttoindtægterne fra salget af den producerede olie fordeles på driftomkostninger, skattebetalinger og nettoindtægt. Tidskalaen viser at når bruttoindtægterne ikke længere kan betale for driftsomkostningerne, afvikles feltet.


Alle udgifter og indtægter diskonteres nu på grundlag af en kalkulationsrente tilbage til beregningstidspunktet, og resultatet af beregningen udtrykkes ved prospektets nutidsværdi NPV (Net Present Value). Skattebetalingerne estimeres, og nutidsværdien efter skat er således udtryk for den mulige fortjeneste på prospektet i tilfælde af fund. En fuld gennemført økonomiberegning omfatter normalt vurderinger af tre estimater af reservestørrelsen - "høj, lav og mest sandsynlig" - samt omkostningen ved ikke at gøre fund. Økonomiberegningerne indeholder en række yderligere resultater såsom tilbagebetalingstiden, forrentningen af den investerede kapital, pengestrømsanalyser, følsomheder over for udsving i oliepris m.m.

Hvis nutidsværdien var pænt positiv, og hvis man var sikker på at gøre fund af de forventede reserver, var beslutning om boring ikke det store problem. Det er imidlertid nødvendigt at vægte nutidsværdien i forhold til fundsandsynligheden på prospektet. Et lille prospekt med en stor fundsandsynlighed kan være at foretrække frem for et stort prospekt med en lille fundsandsynlighed. I princippet multiplicerer man nutidsværdien med fundsandsynligheden og kommer herved frem til forventningsværdien EMV (Expected Monetary Value). Hvis man har mange prospekter at vælge imellem, men kun budget til én boring, er forventningsværdien en god faktor at rangordne sine prospekter efter.

Et eksempel
Prospekt A har en nutidsværdi på 500 mio kr og en fundsandsynlighed på 15%. Forventningsværdien er 500 mio kr x 0,15 = 75 mio kr. Herfra skal trækkes tabet ved et tørt hul, d.v.s. 0,85 x boreomkostningerne.

Prospekt B har en nutidsværdi på 300 mio kr og en fundsandsynlighed på 30%. Forventningsværdien er 300 mio kr x 0,30 = 90 mio kr minus 85% af boreomkostningerne til et tørt hul.

Selv om der kan være flere penge at tjene ved at bore på prospekt A, er der gode grunde til at vælge prospekt B med den større fundsandsynlighed. Andre forhold kan naturligvis påvirke valget. F.eks. kan kapitalstærke olieselskaber have motiver til i deres prospektportefølje også at søge store prospekter med høj risiko.