Seismik
Seismiske undersøgelser er det vigtigste værktøj til kortlægning af undergrunden. Chokbølger sendes ned gennem jorden, og hver gang bølgerne rammer en laggrænse hvor bjergartens "hårdhed" ændres, reflekteres en vis procentdel af energien tilbage. De reflekterede bølger registreres ved overfladen. Undersøgelserne kan inddeles i 3 faser:

Kilde: Niels Ter-Borch, DONG Energy


Billedet ovenover viser et seismisk profil fra den danske del af Nordsøen. Profilet er 40 km langt og strækker sig fra overfladen til ca. 4 km dybde. I midten af profilet ses en salthorst.

En salthorst eller saltdiapir, som den også kaldes, dannes når aflejringer af salt udsættes for tryk fra de ovenliggende aflejringer og flyder op mod overfladen fordi saltets densitet er 10-20% lavere end densiteten af de ovenliggende sandsten og lersten. Det kan sammenlignes med den måde tykflydende olie vil flyde op igennem et lag af vand. Det meste af saltaflejringerne i det danske område stammmer fra perioden Perm hvor lag af salt med op til 1,5 km tykkelse blev aflejret.

Saltdiapirerne kendes fra flere steder i Danmark. I Mariager udvindes saltet ved udskylning, ved Lille Torup findes et naturgaslager hvor gassen opbevares i store hulrum (kaverner) i en saltdiapir, og Mønsted Kalkgruber er udgravet i kalkaflejringer som er blevet skubbet op til overfladen fra en oprindelig dybde på ca. 400-500 m.