Udskriv
Sideopsætning
Gravimetri (tyngdemålinger)
Tyngdeaccelerationen ved overfladen påvirkes af massefylden af bjergarterne i undergrunden. Jo større massefylde, jo større tyngdeacceleration. Ved at måle variationer i tyngdeaccelerationen i et område kan man skønne fordelingen af tunge og lettere materialer under overfladen. Tyngdemålinger kræver meget stor præcision, og resultatet af dataanalysen er ikke entydigt. Derfor anvendes tyngdemålinger kun i begrænset omfang i kulbrinteefterforskning.

Kilde: ArkeX Ltd og Niels Ter-Borch, DONG Energy

Nederst på ovenstående figur ses en geologisk model med angivelse af massefylde i g/cm³ (kg/m³ x

10-3).

Graferne øverst på figuren viser de beregnede tyngdeanomalier (øverst) og den beregnede magnetiske feltstyrke (nederst). Modellen består af en række lag af sedimentære aflejringer der hviler på det krystallinske grundfjeld (nederste røde lag).

Det ses at tyngdeanomalierne afspejler variationerne i mægtighederne af det det blå og det turkise lag. Det blå lag består af karbonataflejringer med en høj massefylde (2690 - 2700 kg/m³) og det turkise lag af salt med en væsentlig lavere massefylde (2100 - 2160 kg/m³). De lave tyngdeværdier finder man over områder hvor saltet er tykkest og de høje værdier hvor karbonataflejringerne er tykkest.

Den magnetiske værdier påvirkes ikke af variationerne i de sedimentære aflejringer, men afspejler dybden til grundfjeldet som er mere magnetisk end de sedimentære aflejringer. I områder med højtliggende grundfjeld er magnetfeltet kraftigere og omvendt.