Seismisk databehandling
Før de indsamlede seismiske data kan benyttes til tolkning, skal de igennem en omfattende databehandling. Denne proces foregår som oftest ved specialiserede firmaer der råder over meget store computere og det nødvendige kraftige software. Databehandlingen, som det ofte tager 4-8 måneder at gennemføre, består af en lang række processer. Her skal kun de vigtigste beskrives

Stacking
Som omtalt på de to foregående sider er de seismiske signaler overlejret med støj både fra eksterne kilder og i form af multipler (falske refleksioner). Især de sidstnævnte er med til at tilsløre den nyttige information om de reflekterende lag. Derfor udformer man indsamlingen af seismiske data så at hvert refleksionspunkt i undergrunden "rammes" mange gange fra forskellige vinkler. De indsamlede data får derved en kraftig overbestemmelse eller redundans.





Grafik: Niels Ter-Borch, DONG Energy


Stacking udføres ved at alle data med samme midtpunkt adderes sammen. Ved denne summering bliver signalet forstærket fordi det er konsistent, mens støjen, som er tilfældigt fordelt, ikke bliver forstærket i samme grad. Vi får et bedre signal/støj forhold.

Migration
Når lagfladerne i undergunden hælder, vil de seismiske signaler blive reflekteret fra punkter i undergrunden der ikke befinder sig lodret under det sted, hvor signalerne blev optaget. Figuren til højre viser at refleksioner der tilsyneladende stammer fra punktet A, i virkeligheden stammer fra punktet B. De seismiske data giver et forkert billede af lagfladernes placering. Desuden vil punkter, hvor lagfladen er brudt, sprede den seismiske energi. Som skitseret på figuren nedenunder, kommer forkastninger til at fremstå med et diffust mønster. For at korrigere for dette benyttes en proces der kaldes migration. Den flytter reflektionspunkterne på plads ud fra en model af undergrundens seismiske hastigheder. Dette gør det væsentlig lettere at danne en strukturel model af undergrunden ved tolkningen af de seismiske data.



Grafik: Niels Ter-Borch, DONG Energy