Udskriv
Sideopsætning
Feltarbejde eller skrivebordsgeologi
Det er formålet med arbejdet der afgør, hvilke oplysninger der skal indsamles i felten. I olie- og gassammenhæng har det interesse at få beskrevet lag og bjergarter så præcist at de kan genkendes og følges fra sted til sted. Derfor opsøger vi alle de steder hvor undergrundens lag er blottede uden muld og plantedække. Her beskriver vi alt som kan ses med simple hjælpemidler så som hammer, kniv, lup, syreflaske og kompas. Som feltgeologer tager vi også prøver af det der er blevet beskrevet, så vi kan lave flere undersøgelser i laboratoriet.

Alt hvad vi finder ud af i felten bliver noteret i en dagbog og skrevet ind på et landkort, luftfotografi eller satellitbillede og suppleret med skitser og fotografier af det der er set.

Gennem feltgeologernes arbejde ved vi altså hvilke bjergarter og lag som findes i området. Vi kan genkende dem på de enkelte blotninger og vi kan afgøre om der er mulige kildebjergarter, reservoirbjergarter eller forseglende bjergarter iblandt dem - med andre ord om de udgør et prospekt [Kildebjergart] [Reservoirbjergart] [Forsegling] [Prospekter].

Grafik: Erik Nygaard, GEUS   

Skråtstillede lag med stiplede højde-kurver. Lagenes orientering fastlægges som en kombination af højdekurvernes retning med kompasretningen 275 eller 95 grader(strygningen) og hældningen, som måles vinkelret på strygningen (40 grader i retning mod syd).


Lagenes orientering
Lag kan ligge vandret eller hælde i en eller anden retning. Ved at måle lagenes strygning og hældning fastlægger vi deres orientering. Ved at følge det samme lags orientering i forskellige blotninger kan vores undersøgelser også give indtryk af om lagene er forskudte eller foldede. Dermed får vi bl.a. kendskab til hvor der er større aflejringsområder, som vil kunne indeholde økonomiske olie eller gasforekomster [Økonomiberegninger].

"Strygning": Forestil dig en højdekurve på en skrå flade.
 Strygningen er højdekurvens kompasretning.

"Hældningen" måles i lagets stejleste retning
 (vinkelret på strygningen).

Skrivebordsgeologen træder til
Hvis olie og gas trænger frem til jordoverfladen fordamper den og efterlader allerhøjst noget tjære. Derfor er de selskaber der leder efter olie og gas, interesserede i at kende aflejringerne og lagene dybt nede i undergrunden - ikke dér hvor de kommer op til jordoverfladen.












Kilde: Bjarne Leth Nielsen, DONG Energy

Geologer undersøger borekerneprøver.

Derfor arbejder vi videre som skrivebordsgeologer med at sammenligne vores feltgeologiske oplysninger om lagene med de oplysninger om lagenes beliggenhed og beskaffenhed, som vi kan få gennem geofysiske undersøgelser. Feltgeologien giver meget specifikke oplysninger om bjergarter og lag, mens geofysikken især giver billeder af hvordan lagene ligger i undergrunden [Geofysiske metoder]. Ved at kombinere de to typer af oplysninger kan vi danne os en opfattelse af situationen i undergrunden.

Feltarbejde og skrivebordsgeologi kan ikke adskilles skarpt i praksis - f.eks. er det en slags feltgeologi når vi beskriver det materiale, som kommer op fra Boringer i undergrunden, selv om det foregår i et laboratorium.