Stratigrafi
En af grunddisciplinerne i den geologiske metode er stratigrafi som betyder læren om lagene. Med stratigrafien som værktøj kan vi kende lagene fra hinanden, følge dem fra sted til sted og bestemme deres aldre og aldersrækkefølge. Dette har meget stor betydning for vurderingen af forekomsten af olie og gas, bl.a. fordi det gør det fx muligt at vurdere om olieholdigt sand, der kan være fundet i flere boringer, udgør ét gennemgående lag eller flere isolerede lag.

Afhængig af hvordan vi kender lagene fra hinanden siger vi at den relative aldersrækkefølge er Biostratigrafisk (hvis den er baseret på fossiler [Biostratigrafi] eller Litho-stratigrafisk (hvis den er baseret på bjergartstyperne/sedimenttyperne [Lithostratigrafi]. Hvis lagenes aldre er målt, siges deres aldre at være absolutte [Absolutte aldre].

Vi kan også basere stratigrafien på bl.a. geofysiske (indirekte) oplysninger (seismisk stratigrafi), petrofysiske oplysninger (log-stratigrafi) eller karakteristiske lagserier som er aflejrede i forbindelse med samme begivenhedsforløb (sekvens-stratigrafi). Endelig kan lagserier dateres ved, at deres udseende og bestanddele afspejler cykliske begivenheder så som jordens bevægelse omkring solen (Hinnov and Ogg, 2007) [Litteraturliste].

De mange stratigrafiske erfaringer fra observationer i felten og analyser i laboratoriet, som er indsamlet verden over, er opsummeret i den klassiske stratigrafiske planche over inddelingen af jordens udviklingshistorie fra det tidspunkt hvor udviklingen af liv tog fart og indtil nu.

Kilde: www.stratigraphy.org.
Forenklet af Erik Nygaard, GEUS

Med stratigrafien som værktøj kan vi angive lagenes aldre.