Udskriv
Sideopsætning
Konceptuel geologisk model
Rekonstruktion

Grafik: Erik Nygaard, GEUS


For at forstå hvor i verden de forskellige kilde-, reservoir- og seglbjergarter er særligt veludviklede, benytter vi rekonstruktioner af tidligere tiders landskaber og sedimentfordelinger. Herved opbygges der en forståelse af og forventning om hvordan forholdene skal være, dér hvor det kan være givtigt at søge efter olie og gas. Rekonstruktionerne bygger på alle de oplysninger vi har indsamlet gennem feltundersøgelser [Feltarbejde eller skrivebordsgeologi], borearbejder [Boringer] og seismiske kortlægninger [Tolkning og kortlægning]. Alligevel er rekonstruktionerne stærkt forenklede i forhold til den forhistoriske virkelighed. For at gøre vores forestillinger mere realistiske og komplette indbygger vi erfaringer om nutidens sedimentfordelinger og aflejringsprocesser i rekonstruktionerne.

Figuren ovenover illustrerer princippet i rekonstruktion med et tænkt eksempel. Lige under nutidslagene er der rødlige sedimenter som er aflejrede i et varmt klima med usædvanlige planter og dyr, tæt ved havet hvor floderne slynger sig i mæandre. I perioder hvor havets vandstand er høj, oversvømmes området så der aflejres et finkornet sediment, undtagen i flodløbene hvor der, som det ses i de lodrette snit, aflejres sand i floderne. Gennem tiden er der på denne måde blevet aflejret bånd af sand langs floderne. Ned gennem det rødlige lag er der hist og her snit gennem andre sandbånd som viser at flodernes løb har ændret sig gennem tiden.




Geologisk model

Grafik: Erik Nygaard, GEUS


I den geologiske model samles alle oplysninger så de på en overskuelig måde viser vores forestilling om stratigrafi, strukturer og sedimenter i kombination med vurderinger af kilde-, reservoir- og forseglende bjergarter. I dette eksempel ligger den mørklilla kildebjergart i olievinduet [Geokemi]. Den dannede olie siver dels opad gennem det lyslilla reservoirsand, dels langs forkastningen og siden af salthorsten, så der samler sig udnyttelige olieforekomster [Reserveberegninger] under det grønne forseglende lerlag. Den nederste del af forkastningen udgør en sideværts forsegling i en af olieforekomsterne. Både langs forkastningen og salthorsten siver en del af olien videre op gennem de gråmelerede kridtlag og samler sig her som udnyttelige olieforekomster under det forseglende grå lerlag.

Hvor det grå lerlag er bøjet nedad, på grund af at salthorsten er skudt op, er der dannet sprækker. Noget af olien i kalkreservoiret siver gennem disse sprækker, dels op til jordoverfladen, hvor den fordamper, dels til flodsandet som er delvist forseglet af mere finkornet sediment. I flodsandet dannes der langstrakte oliereforekomster som følger de oprindelige floder. Læg mærke til at der er olie i flodsandet to steder, så måske skærer modellen det samme flodløb flere gange.