Udskriv
Sideopsætning
Sedimentstrukturer
Når sedimenter aflejres opstår der strukturer som viser hvordan aflejringen er foregået. En meget tæt og plan lamination i ler-sedimenter tyder på at det er aflejret lag for lag ved langsom udfældning fra en opslemning i vand. Plan lamination kan derfor være tegn på stillestående/dybt vand.

Pilene viser sedimentkornenes transportretning før aflejringen

Grafik og fotos: Erik Nygaard, GEUS


Klik på en struktur for at se foto


Grafik og fotos: Erik Nygaard, GEUS

Pilene viser sedimentkornenes transportretning før aflejringen
Lamineret lersten   Krydsaflejret sand
 
Sildebenstruktur   Sporfossiler
 


Flint

Krydslejring
En af de karakteristiske strukturer for sand er krydslejring, som viser at sandet er afsat lag efter lag fra strømmende bundvand. Krydslejringen viser i hvilken retning strømningen er foregået fordi sandskornene især aflejres på sedimentstrukturens læside. "Sildebenstruktur" består af flere krydslejret sandlag ovenover hinanden som viser at strømningsretningen var modsat under aflejringen af de enkelte krydslejrede lag. Mellem de krydslejrede lag i sildebenstrukturen kan der være tynde slirer af ler (sorte på tegningen). Dette viser at vandstrømmen først er gået i den ene retning, og at den derefter er gået i stå for så at strømme den modsatte vej, sådan som det kendes fra tidevandsområder.

Sporfossiler
En anden type strukturer består af de spor i sedimenterne som er dannede ved at bl.a. orme, krebs, søpindsvin har spist sedimenterne eller levet nedgravet i dem. Sporenes udseende afspejler dyrenes størrelse og livsmåde. Sporene kan f.eks. være med til at afgøre om aflejringen er foregået hurtigt eller langsomt, hvilket bl.a. har betydning for størrelsen af porøsiteten.

Diagenese
Nogle strukturer opstår ved omdannelse af sedimentet længe efter at det er aflejret (diagenese). Et eksempel på dette er flint som især er udfældet som knolde eller lag i bestemte niveauer i kalksedimenter. Flintmaterialet stammer fra organismer med kisel-skelet (som levede i havet sammen med de kalkdannende organismer [Biostratigrafi]. Kisel fra døde organismer opløses i det vand som er i kalksedimentet og udfældes dér hvor de rette kemiske forhold er tilstede. Samtidig med at der udskilles flint opløses der kalk, sådan at der skabes plads til flinten.

Kernelog
De observationer som er gjort om sedimenterne kan vises i form af en "log", som er en tegnet søjle med de vigtigste oplysninger om alt det vi har set i et profil eller en borekerne. Oplysninger om bl.a. bjergartstyper og strukturer kan efter behov vises i samme eller i hver sin kolonne i loggen. Alle de sedimentologiske oplysninger indgår i vurderingen af Lagenes betydning for olie og gas.

Kilde og grafik: Erik Nygaard, GEUS, og Lars Henrik Nielsen, GEUS

Bjergarterne, strukturerne og kornstørrelserne i det virkelige profil vises i den tegnede log til højre.