Udskriv
Sideopsætning
Aflejringer i tid og rum
Den detaljerede beskrivelse af sedimenter og deres olie/gas egenskaber kan være ens, uanset om der er tale om f.eks. en tynd sandstribe eller et 20 m tykt sandlag. Det er bl.a. lagenes tykkelse og udbredelse der har betydning for,  om de udgør "sedimentlegemer" som har rumfang til at være økonomisk interessante kilde-, reservoir- og seglbjergarter [Kildebjergart] [Reservoirbjergart] [Forsegling]. Derfor er det en væsentlig opgave at sætte de detaljerede beskrivelser ind i en geologisk fortolkning som viser hvor sedimentet kommer fra (fra et sted hvor alt sedimentet måske er fjernet), i hvilke områder det er transporteret uden at blive aflejret, og hvor det igen er blevet aflejret (måske i stor mængde). Det er i denne sammenhæng vigtigt at gøre sig klart at detailoplysningerne kun giver pletvist indblik i sedimentologien, og at helhedsbilledet derfor kun kan være en fortolkning.

Sedimentlegemer
De viste fire tværsnit gennem sedimentlegemer (store og relativt ensartede aflejringer som udgør et samlet hele) er eksempler på ydre former hvis udbredelse kan være fra meter til mange kilometer i størrelse, mens den samlede tykkelse kan være op til en kilometer (i eksempel 3, som viser en klit, er tykkelsen sjældent over 50 m).


Grafik: Erik Nygaard, GEUS



Vi kender sedimentlegemer med karakteristiske former fra deltaer (eksempel 1 og 4) ud for floder (f.eks. Vadehavet ud for Rhinen) og aflejringsfaner som skyller ud fra en kystklint (eksempel 2), fra revler, øer og odder som dannes langs kysterne (fx. Skagen) og fra klitter i områderne indenfor kystlinien (eksempel 3). De store sedimentlegemer aflejres dér hvor vandstrømmen (eller luftstrømmen) ikke er kraftig nok til at flytte sedimentkornene. Dette sker ofte på skråninger eller i lavninger hvor strømmen kan brede sig ud. Hvis et lag i undergrunden er særligt tykt indenfor et lokalt område, kan det altså vise at sedimentet har udfyldt en lavning.

Grafik: Erik Nygaard, GEUS


Tidsaspektet
Vi er vant til at opfatte erosion og aflejring som enkeltstående begivenheder af begrænset omfang der foregår indenfor kort tid, og alligevel ved vi at processerne kan have stor effekt på vores omgivelser blot indenfor et menneskes livstid. Men når det drejer sig om dannelse af kilde-, reservoir- og seglbjergarter, er det nødvendigt at vi omstiller os til processer der foregår i millioner af år. Gennem så lang tid vil processerne ikke bare modificere jordens overflade, men ændre den fuldstændigt. Derfor kan undergrundslag som er aflejrede under transgressioner [Transgressioner og regressioner] f.eks. være udbredt i det meste af Danmarks undergrund, og derfor er der sedimenter under det danske landområde som er aflejrede i perioder, hvor der har været havdække.

Vi kan ikke bruge det aktualistiske princip meget hånddfast til f.eks. at måle at der aflejres 1 cm sand om året og derpå gange op til en million år, så vi får en forventet aflejret tykkelse på 10 km. Der skal altid særlige forhold til for at en aflejring bliver bevaret. Langt den største mængde af jordens sedimenter er under stadigt vekslende midlertidig aflejring og erosion.