Udskriv
Sideopsætning
Biostratigrafi
Aflejringer, især havaflejringer, indeholder som regel fossiler som kan benyttes til at give lagene en relativ biostratigrafisk alder. Princippet er at fortidens dyr (fauna) og planter (flora) har ændret sig gennem tiden, dels ved at nogle arter er uddøde og nye opstået, dels ved at hele selskabet af arter ændret sig gennem tiden (se figur længere nede). Der er altså to måder fossilindholdet kan vise os den relative alder af lagene på. Ved at sammenholde lagenes biostratigrafiske aldre med absolutte dateringer [Absolutte aldre] kan vi kombinere os frem til den stratigrafiske oversigt [Stratigrafi].

I sammenhæng med olie- og gasefterforskning er det især aflejringernes indhold af mikroskopiske fossiler vi undersøger for at lave biostratigrafi, fordi der i reglen er mange af dem, selv i små prøver af sedimenterne.

123
456
Typer af mikroskopiske fossiler som bruges til at bestemme aflejringernes biostratigrafiske (relative) aldre.
  1.  Foraminifer (bentisk, d.v.s. fastsiddende eller bundlevende). Paleocæn, i havet vest for Grønland.

Foto: Jan Audun Rasmussen, GEUS
  2.  Foraminifer (planktonisk, d.v.s. en der svæver frit i havet). Danien, Tuba-13 boringen.

Foto: Jan Audun Rasmussen, GEUS
  3.  Ostrakod (muslingekrebs). Paleocæn, offshore Vestgrønland.

Foto: Jan Audun Rasmussen, GEUS
  4.  Diatomé.

Foto: Karen Gutfelt Jensen
  5.  Dinoflagellat.

Foto: Niels Poulsen, GEUS
  6.  Coccolith (Neochiastozygus digitosus)

Foto: Emma Sheldon, GEUS


 

Grafik: Erik Nygaard, GEUS

    

Eksempel, hvor alderen beskrives ved at et bestemt selskab af fossile arter kun findes i lag fra denne periode.

  

Eksempel hvor alderen beskrives ved at en fossil art udelukkende findes i lag fra denne periode