Udskriv
Sideopsætning
Lithostratigrafi
Efter princippet om at yngre lag ligger oven på ældre kan vi opstille en rækkefølge af lag (lithostratigrafi), som afspejler den rækkefølge af lag, som vi kan finde i undergrunden. Lithostratigrafien kan kædes sammen med biostratigrafi og absolutte aldre, så der kan laves gensidig kontrol og sammenkædning. Lithostratigrafien viser direkte om der er den rigtige kombination af kilde-, reservoir- og seglbjergarter [Kildebjergart] [Reservoirbjergart] [Forsegling]. Aldrene kan give fingerpeg om lagene der er så gamle, at der har været tid nok til at der eventuelt har kunnet dannes olie eller gas.


Lithostratigrafien, frem til Palæogen, er på efterfølgende tavle vist for Nordsøen, det Danske Bassin og Bornholm for at fremhæve hvilke lag der blev aflejret samtidig indenfor det danske område. I de perioder som er vist med gråt, er der ikke bevaret eller foregået aflejring i Danmark. Den blå oval repræsenterer den kildebjergart hvor det meste af nordsøolien er blevet dannet. Det vigtigste olie- og gasreservoir i den danske del af Nordsøen (gul oval) findes i skrivekridt fra Kridttiden.

Tavlen er kompileret og grafisk udformet af Erik Nygaard, GEUS, på baggrund af:

O. Michelsen et al., 1996 [Litteraturliste]

Japsen, P., Green, P.F., Nielsen, L.H., Rasmussen, E.S. og Bidstrup, T., 2007: Mesozoic-Cenozoic exhumation events in the eastern North Sea Basin: a multidisciplinary study based on palaeothermal, palaeoburial, stratigrafic and seismic data. Basin Research 19, 2007, pp. 451-490

Heilmann-Clausen, C. og Surlyk, F., 2006: Koralrev og Lerhav. I: Larsen, G., Red., Naturen i Danmark, Geologien. Gyldendal, pp. 181-226.