Boringens gennemførelse
Hvordan starter man? - I Danmark er vandybden relativt lille, ofte 50-60 meter, og boreriggene er normalt af typen "Jack-up", hvilket vil sige at boreriggen står på 3 justerbare gitterben på havbunden. På større vanddybder anvendes "semi-submersibles" som er flydende rigge holdt fast af ankre på havbunden. På endnu større dybde anvendes boreskibe. Man er i dag i stand til at gennemføre olieboringer på vanddybder over 1000 meter. Fælles for alle rigtyper er den roterende plade midt i boretårnet, hvormed boret drejes rundt under boreprocessen, rotary table, se billedet nedenunder.


Kilde: Bjarne Leth Nielsen, DONG Energy


Læs mere om Borerigge.

Tilbage til dansk område. Når riggen er placeret, rammes et stort forerør (conductor pipe) ned i de bløde sedimenter lige under havbunden. Dette rør, der "styrer" det efterfølgende arbejde, hamres ca. 100 m ned, og med dette på plads kan den egentlige boring begynde.

Princippet er at boringen gennemføres i en række hulsektioner hvor diameteren indsnævres for hver sektion. Man begynder ofte med en 24 tommer huldiameter og slutter måske med en huldiameter på 8½-6 tommer. For hver sektion fores hullet med et stålrør (casing) der skrues sammen af stykker på ca. 11-15 m. Når casingen er sat til bunden af hulsektionen, cementeres der mellem røret og den omgivende bjergart. 20 tommer casing i 24 tommers hullet giver den nødvendige plads til cementen. Samme princip anvendes nedefter i de efterfølgende sektioner. For hver boret sektion gennemføres elektrisk logging før man sætter foringsrøret.



Under boringen pumpes boremudderet ned gennem borerørene (borestrengen) og ud gennem dyser i borekronen hvorefter det returnerer til boreriggens muddertanke og pumper på ydersiden af borestrengen. Boremudderet har flere funktioner. Det bringer borespånerne op til riggen hvor spånerne sigtes fra inden mudderet sendes tilbage i hullet. Det køler borekronen under boringen og sikrer endvidere at de bjergarter som endnu ikke er kommet bag casing i det "åbne" hul, holder sig stabile så at hullet ikke falder sammen.

Sidst men ikke mindst kontrollerer boremudderet det hydrostatiske tryk i det borede hul, som skal være af samme størrelse som (eller svagt overstige) det hydrostatiske tryk i de omgivende bjergarter. Kontrol af trykforholdene er vigtige af hensyn til sikkerheden under borearbejdet og er grundlæggende for at hullet forbliver stabilt. Vandtrykket (det hydrostatiske tryk) kan være mere end 1000 bar i en dyb boring. Er man ikke i stand til at kontrollerer trykket i borehullet er der risiko for "blow out", d.v.s. en udblæsning hvor boremudder og vand og kulbrinter fra porøse og permeable lag vælter op gennem borehullet med risiko for menneskeliv og tab af boreriggen.

Prøvetagning og målinger
Prøve- og dataindsamlingen skal planlægges i god tid inden boringen påbegyndes. En boring uden dataindsamling ikke er meget værd. Der skal indsamles borespåner til analyse ofte for hver 5 m boret - og endnu tættere når hullet nærmer sig prospektive intervaller. I reservoiret vil der måske skulle skæres borekerner, og endelig vil der i hver hulsektion - inden hullet fores med rør og cementeres - blive indsamlet data om de gennemborede lags fysiske egenskaber (elektrisk logging).


Boring


Logging

Loggingen kan give oplysninger om bjergarternes porøsitet, densitet, elektrisk modstands-/ledningsevne i forskellige dybder, lydhastigheder og meget mere. Måleinstrumenterne sænkes i hullet på et elektrisk kabel, og målingerne registreres på riggen hvorfra de med et samme sendes videre til databehandling og tolkning hos olieselskabet.

Ofte vil fund af olie eller gas i de anborede reservoirer udløse yderligere specialiserede målinger og prøvetagning. Således kan det f.eks. besluttes at bruge ekstra tid i hullet for at måle tryk og indsamle vædskeprøver fra reservoiret - eller indsamle sidevægskerner i tilfælde af at uventede reservoirafsnit ikke blev kernet under boringen. Sidevægskerner tager man ved at skyde eller bore et lille metalrør ind i hulvæggen. Resultatet bliver en lille cylinderformet bjergartsprøve på ca. 1 x 4 cm.

Boringens lukning
Når borearbejdet er afsluttet og alle data er indsamlet, skal boringen lukkes. Også i de tilfælde hvor der er gjort fund, er det normalt at lukke boringen permanent. Lukningens primære formål er at forhindre trykudligning og trykkommunikation mellem forskellige niveauer og trykceller i boringen. Dette gøres ved at placere propper af cement imellem de kritiske niveauer. Cementpropperne er ofte flere hundrede meter høje. I nogle dybdeafsnit hvor casingen ikke er cementeret, er det muligt at skære casing i hullet over og trække rørene ud til senere brug. Den sidste opgave er at overskære styrerøret (conductor pipe) i havbundsniveau. Riggen er herefter klar til at forlade borestedet. Benene trækkes op indtil riggen flyder på vandet, og man kan nu bugsere den frem til næste boreopgave.

Miljø og sikkerhed
Det er vigtigt for alle olieselskaber at boreoperationerne gennemføres med den allerhøjeste grad af sikkerhed både for personalet ombord på boreriggen og for det omgivende miljø. Der føres under en boreoperation nøje kontrol og registrering af alle utilsigtede hændelser, hvilket også gælder en klemt finger eller spild af få liter olie på boredækket eller i havet. Emnet skal ikke behandles nærmere her, men generelt skal det fremhæves at ingen olieselskaber der opererer i Nordsøen, går på kompromis med sikkerhed eller miljø. Både selskaberne og myndighederne følger sikkerheden nøje, og operationer uden uheld er det normale. En god statistik på sikkerhedsområdet markedsføres gerne både indadtil i selskabet og til omverdenen.